Lektiecafé i SFO’en

Lektiehjælp består af hjælp til konkrete og specifikke opgaver, som børnene har fået for i forbindelse med klassens undervisning, i løbet af dagen/ugen.

Lektiecaféen er åben mandag til torsdag kl. 13.15 til kl. 14.00.

Vi vil være behjælpelige med alle fag, undtaget læsning og der vil altid være en voksen fra SFO’en tilknyttet.

Lektiehjælpen er et tilbud til alle børn, fra 0. til 3. klasse, der er tilmeldt SFO’en. Tilbuddet bliver i daglig tale kaldt ”Lektiecaféen” og afvikles i 1. klasse.

Lektiecaféen er tænkt som et tilvalg for børnene og en hjælp til børn og forældre, med en travl hverdag. De dage, hvor barnet SKAL gøre brug af lektiecaféen, skal I (forældre) tilmelde jeres barn, senest sammen morgen, inden kl. 8.00. I har også mulighed for at lave en fast aftale om, hvilke dage I ønsker jeres barn skal benytte lektiecaféen.

Hver dag, i forbindelse med at vi spiser eftermiddagsmad sammen, opfordrer vi alle børn til at benytte lektiecaféen. Alle børn er altid velkommen til at benytte tilbuddet, hvis de har lyst, uden at være tilmeldt på forhånd.

OBS! De dage hvor vi har andre arrangementer, eller ture ud af huset er lektiecaféen lukket (tjek løbende SFO’ens aktivitetskalender på intra).

Hvorvidt barnet skal benytte tilbuddet eller ej, SKAL naturligvis være en aftale, som I har lavet hjemmefra, så vi ikke får unødige konflikter, når vi sender jeres barn i lektiecaféen. Vi påtager os ikke ansvaret for, at alle lektier er lavet, selv om jeres barn har været i lektiecaféen. Derfor vil det ALTID være et forældreansvar, at I sammen med jeres barn gennemgår lektierne hver dag og læser sammen. 

Gode historier om skoleglæde fortalt i billeder