Anti-mobbestrategi

Senest revideret 28. juni 2017 

Formålet med en anti-mobbestrategi

Formålet er, at ingen elever på Otterup Realskole udsættes for mobning. Elevernes trivsel er vigtig og deres hverdag bør være præget af tryghed, respekt, omsorgsfuldhed og tolerance. 

Hvad forstår vi med mobning?

Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer eller udelukkes fra et socialt fællesskab.

Mobning kan vise sig på forskellige måder. Herunder er der givet nogle eksempler. Mange af disse eksempler gælder på, i og uden for skolen og i høj grad også via de sociale medier. 

Aktiv mobning er:

  • Kalde øgenavn
  • True
  • Forfølge
  • Chikanere
  • Ødelægge ting
  • Fysisk vold 

Passiv mobning er:

  • ‘Den kolde skulder’
  • Afvisning: holde nogen (den samme) udenfor
  • Ikke lege med
  • Ikke tale til
  • Overhøre
  • Undgå øjenkontakt
  • Vil ikke være i gruppe med
  • Ikke invitere

Hvad gør vi for at forebygge mobning?

Vi har i løbet af elevernes skolegang flere initiativer, der bidrager til elevernes trivsel og dermed forbygge mobning. 

Herunder oplister vi nogle af de ting, vi gør:

  • Venskabsklasser
  • Legegrupper
  • Fælles morgensamling, hvor alle ser hinanden
  • Arrangementer på tværs af klasser
  • Undervisning i trivsel med bl.a. empatiøvelser
  • I dagligdagen gør vi eleverne opmærksomme på hinandens trivsel og taler med dem om det fælles ansvar for trivslen også i forbindelse med evt. konflikter
  • Udarbejdelse af elevernes undervisningsmiljøvurdering og drøftelse af denne med elevernes undervisningsmiljørepræsentanter
  • Elevsamtaler
  • Brug af Børns vilkårs oplægsholdere, som kommer på skolen og taler med børnene om mobning
  • Samarbejde mellem SFO og skole
  • Skole/hjem-samtaler


Herudover har vi også følgende forventninger:

  • Vi forventer at alle taler ordentligt både til hinanden og om hinanden. Dette gælder både elever, forældre og ansatte på skolen
  • Vi forventer, at forældrene tager kontakt til hinanden og skolen, hvis de oplever elever, der mistrives
  • Vi forventer, at der tænkes på klassens fællesskab i forbindelse med invitationer til f.eks. fødselsdage. Skolen forventer at enten hele klassen inviteres eller alle drengene eller alle pigerne
  • Vi forventer en accept af skolens ansatte som rollemodeller og at det er disse, der sætter rammerne i skolens hverdag
  • Vi forventer, at alle klasser har et forældreråd, som i løbet af skoleåret laver arrangementer for klassens elever og forældre 

Hvad gør vi i tilfælde af mobning?

  • Klasseteamet og ledelsen bliver orienteret og sammen bliver der lavet en vurdering af situationen
  • Klasselæreren er tovholder på at få situationen afdækket ved at tale med de involverede elever og med disses forældre.
  • Hele klassen orienteres og involveres, hvis det er relevant
  • Forældregruppen i klassen orienteres og involveres, hvis det er relevant
  • Løbende udarbejder klasseteamet en handlingsplan i tæt dialog med ledelsen og øvrige interessenter. Denne handleplan er skriftlig og opdateres løbende 

Forankring af anti-mobbestrategi

Det forventes, at antimobbestrategien jævnligt gennemgås med eleverne. Desuden informeres forældrene om strategien ved optagelsessamtaler og andre opstartsmøder. Strategien skal mindst en gang om året gennemgås og evt. tilpasses på et personalemøde i alle skolens personalegrupper. 

Gode historier om skoleglæde fortalt i billeder

Kontakt os