Aktiviteter

Samtidig med at vægte det grundlæggende faglige indhold i undervisningen værner vi desuden meget om skolens øvrige traditioner og faste aktiviteter f.eks.: 

  • Morgensamling. Alle skolens elever mødes hver morgen til morgensamling kl. 8.35 i gymnastiksalen. Her synges f.eks. fødselsdagssang for dagens fødselarer, der er fællessang og forskellige indlæg, elever optræder og meget mere. Der er mulighed for, at eleverne gennemfører morgensamlingen.

  • Ture ud af huset. Skolen har egen bus og klasseundervisningen suppleres ofte med en udflugt. Det kan være til skov eller strand, besøg på virksomheder, museer, teater eller måske til en lokal landmand eller plantage. Bussen sørger også for transporten til svømmehallen, hvor 4. og 5. klasse har svømmeundervisning en gang om ugen.

  • Lejrskoler. Der er lejrskole i 3., 5., 7. og 8. klasse – en aktivitet, der lægges meget vægt på. Et par dage hjemmefra sammen med klassekammeraterne er en stor oplevelse, som klassen kan leve højt på længe efter. 

  • Venskabsklasser. 

Desuden byder skolen på en masse ekstra aktiviteter og oplevelser :

  • Fødselsdage
  • Idræts- og motionsdag
  • Skolefest
  • Luciaaften og juleafslutning
  • Fastelavnsfest
  • Påskefest
  • Aktivitetsdag
  • Sidste skoledag samt dimission for afgangselever
  • Forårskoncert 

Derudover er der særlige aktiviteter specifikt tilknyttet de forskellige klassetrin og SFO’en f.eks. 9. klasses skolekomedie, 3. klasses nissespil og Børnehaveklassens forårsspil. SFO’en arrangerer desuden hvert år en fernisering, hvor eleverne viser nogle af de mange flotte ting, de har lavet i årets løb.

Læs mere om aktiviteter særligt tilknyttet de forskellige klassetrin:

De første år
Mellemtrinnet
Udskolingen

Gode historier om skoleglæde fortalt i billeder

Kontakt os