Skolens historie

Historien begyndte den 23. oktober 1884. Man havde, på trods af den store tilslutning af elever, betænkelighed ved selv at opføre en skolebygning, og man lejede derfor lokaler hos sønnen af den afdøde smed Søren Eriksen, der kort for inden “lod opføre et hus”, der rummede både lejlighed og smedeværksted. Skolens forstander H.C.A. Kallehauge skulle bo i lejligheden, imens smedeværkstedet blev omdannet til skolestue for de 10 elever, der var tilmeldt.

Allerede i 1886 var antallet af elever så stort, at man måtte flytte til noget større. Henover sommeren opførte stamhusbesidder E. Møller derfor en “bygning af moderat størrelse”, der rummede fire klasseværelser, en forstanderbolig og to lærerværelser. Skolen havde derefter mulighed for, mod en årlig leje, at flytte ind. Skolen bestod nu af tre afdelinger; en forberedelses-, fortsættelses-, og Realafdeling og havde derfor mulighed for at modtage et statstilskud på 800 kr. årligt til anskaffelse af undervisningsmaterialer.

I tidsrummet 1889 – 1903 havde skolen haft Kallehauge, F.N. Fürst, J.C. Zinn og J. Bentzen på forstanderposten. Den megen udskiftning havde gjort, at elevtallet, der før var på 57, nu var faldet til 28. Da man samtidig i 1895 havde opført en bygning “Den gamle Realskole” i Jernbanegade, var skolen nu havnet i en økonomisk krise. Forældrekredsen valgte derfor at forpagte skolen.

Samtidig sad der en mand ved navn P.A. Dissing i Maribo og læste en annonce i et skoleblad, om at man på Nordfyn søgte en forpagter eller køber til Otterup Realskole;

”Jeg rejste saa til Otterup for at se paa Forholdene, og da jeg til Trods for, at man var kørt fast med Skolen, kunde skønne, at der her var Betingelser for, at en Realskole kunde trives, besluttede jeg mig til at overtage Skolen. Jeg forpagtede da Skolen for et Tidsrum af tre Aar med Forkøbsret for en nærmere fastsat Sum og med Fortsættelse af en vis Tidsfrist for Købs Afslutning. Skolen ejedes af en Forældrekreds.” (uddrag fra Dissings selvbiografi)

Pr. 1. august 1903 overtog P.A. Dissing skolen. Sammen med sin søster Marie Nielsen også kaldet “Fru Født” endte de begge med at blive nogle af skolen store profiler. Men det er en helt anden historie …

”Ungdommen kan gøre fordring på at få indblik i fædrenes (fortidens) liv. Det liv, fædrene (fortiderne) har levet, lever også vi. Der er en sammenhæng i menneskeslægtens levnedsløb. Det er skolens opgave i store træk at sætte de unge ind i det liv, fædrene (fortiderne) har levet, således at de senere med udbytte kan læse på egen hånd.
 
Ungdommen kan også forlange at få lys over fremtiden. Fremtiden gror af nutiden. Den jordbund, vi sænker vort hjerte og vor sjæl ned i, skal derfor være god. Det, der vokser op, svarer til det, der er sået. Som roden er, således er også toppen. Det synlige er et produkt af det usynlige.
 
Ungdommen skal bruge sine evner. Når vi udvikler de evner, vi har, og kommer til at føle, at der er liv i os, kommer vi aldrig til at længes efter det store ‘Ingenting’, men vi kommer til at længes efter det store og skønne.” (Jens Lund)
 
Disse ord var bla. en inspirationskilde for Dissing, da han i 1903 i en alder af blot 29 år, købte Realskolen.
 
Jens Lund, forstander på Vejstrup Højskole, hvor Dissing var elev, var en stor inspirationskilde for den 17 ½ årige Dissing, der hver formiddag på højskolen lyttede til hans foredrag. Her gjorde Dissing sig notater, som han senere samlede i et hæfte/bog der endte med at blive en ’kvadratisk’ bog på 240 sider – bogen er desværre på nuværende tidspunkt forsvundet.
 
***
 

Skolebestyrer P. A. Dissing modtog første gang Kong Christian X på skolen mandag den 1. oktober 1923. Han skriver i sin selvbiografi:

”Hans Majestæt Kongen og Hendes Majestæt Dronningen havde været i Bogense i Anledning af Indvielsen af Byens nye Raadhus, og på tilbagevejen til Odense, hvor Kongeskibet laa, kørte Majestæterne tillige med Hans Kongelige Højhed Prins Knud gennem Otterup, hvor der gjordes ophold. Det var kun med én times varsel, at modtagelsen af Majestæterne fandt sted. Jeg holdt en kort Velkomsttale og udbragte et kraftigt besvaret Leve for Majestæterne. Kongen steg ud af sit Automobil og hilste paa adskillige mennesker og smaapiger overrakte Dronningen smukke blomster.”

Anden gang Dissing hilste på Kongen kommer vi tilbage til senere …

Tredje gang Dissing mødte Majestæterne var mandag den 31. august 1925, hvor Kongen og Dronningen aflagde et besøg på Nordfyn og gjorde et kort ophold i Otterup. Dissing beskriver blandt andet mødet sådan:

”Ved middagstid passerede Kongen og Dronningen med Følge gennem Bogense By uden dog at gøre Ophold. Der gjordes et kort Ophold paa en times tid til Gyldensteen. Ved 16.30 Tiden kom Kongeparret kørende. Da Bilerne standsede, tog jeg Ordet og bød Kongen og Dronningen velkommen til Otterup, og der blev udbragt et kraftigt besvaret nifoldigt Hurra for Kongeparret. Kongen takkede for den venlige Modtagelse, hvorefter Kongen og Dronningen hilste på den gamle Veteran Anders. Christiansen fra Klintebjerg …”

Og hvordan var det så lige med besøg nummer to? Jo, ser du. Mandag den 13. juli 1925 drog Dissing til København. Han skriver i sin selvbiografi:

”Kongen gav denne nævnte Dag (mandag den 13. juli 1925) offentlig Audiens paa Christiansborg, og jeg søgte Audiens for at takke for min Udnævnelse til Ridder af Dannebrog. Udnævnelsen af Ridder af Dannebrog fandt sted den 14. Maj 1925.” (Dissing var lige fyldt 51 år den 24. marts) Dissing skriver videre: ”Audiensen varede lidt over fem minutter.” (Dette er Dissings fulde beskrivelse af mødet!)

Det bemærkelsesværdige i hans beskrivelser af møderne med Kongeparret, både det første og tredje, er, at han her beskriver meget nøje hans observationer (vi har forkortet beskrivelserne af møderne her på siden) Hvorimod hans audiens og Ridder af Dannebrog kun fylder et par linjer i selvbiografien. Men sådan var Dissing – med begge ben solidt plantet i den Danske muld.

Marie Dissing – ‘Fru Født’

Tekst

Hovedbygningen
Den 17. september 1895 indviede man den færdige skolebygning ved et møde på skolen. Byggeudvalgets formand, Lærer Vestergaard, Provst Balslev, Forstander Zinn og Pastor Lose holdt taler.
Den 30. april 1895 blev Grundstenen til Den Nye Skolebygning nedlagt ved en lille højtidelighed, hvor Pastor Lose og Forstander Zinn nedlagde 1. og 2. sten. På grunden i det nordvestlige hjørne af bygningen nedlagde man samtidig et dokument, der beskrev en beretning om skolens historie, bestyrelsens-, byggeudvalgets- og håndværkernes navne samt følgende vers:
Der er ret aldrig saa lidet et Frø,
som falder i sorten Muld,
det skal dog ikke i Jorden dø,
men spire saa underfuld.
Der saas ret aldrig et Korn i Vang,
naar kun Vorherre det vil,
det skal dog bære sin Frugt en Gang,
alt som dets Kræfter er til.

Traditioner