Skolens historie

Historien begyndte den 23. oktober 1884. Man havde, på trods af den store tilslutning af elever, betænkelighed ved selv at opføre en skolebygning, og man lejede derfor lokaler hos sønnen af den afdøde smed Søren Eriksen, der kort for inden “lod opføre et hus”, der rummede både lejlighed og smedeværksted. Skolens forstander H.C.A. Kallehauge skulle bo i lejligheden, imens smedeværkstedet blev omdannet til skolestue for de 10 elever, der var tilmeldt.

Allerede i 1886 var antallet af elever så stort, at man måtte flytte til noget større. Henover sommeren opførte stamhusbesidder E. Møller derfor en “bygning af moderat størrelse”, der rummede fire klasseværelser, en forstanderbolig og to lærerværelser. Skolen havde derefter mulighed for, mod en årlig leje, at flytte ind. Skolen bestod nu af tre afdelinger; en forberedelses-, fortsættelses-, og Realafdeling og havde derfor mulighed for at modtage et statstilskud på 800 kr. årligt til anskaffelse af undervisningsmaterialer.

I tidsrummet 1889 – 1903 havde skolen haft Kallehauge, F.N. Fürst, J.C. Zinn og J. Bentzen på forstanderposten. Den megen udskiftning havde gjort, at elevtallet, der før var på 57, nu var faldet til 28. Da man samtidig i 1895 havde opført en bygning “Den gamle Realskole” i Jernbanegade, var skolen nu havnet i en økonomisk krise. Forældrekredsen valgte derfor at forpagte skolen.

Samtidig sad der en mand ved navn P.A. Dissing i Maribo og læste en annonce i et skoleblad, om at man på Nordfyn søgte en forpagter eller køber til Otterup Realskole;

”Jeg rejste saa til Otterup for at se paa Forholdene, og da jeg til Trods for, at man var kørt fast med Skolen, kunde skønne, at der her var Betingelser for, at en Realskole kunde trives, besluttede jeg mig til at overtage Skolen. Jeg forpagtede da Skolen for et Tidsrum af tre Aar med Forkøbsret for en nærmere fastsat Sum og med Fortsættelse af en vis Tidsfrist for Købs Afslutning. Skolen ejedes af en Forældrekreds.” (uddrag fra Dissings selvbiografi)

Pr. 1. august 1903 overtog P.A. Dissing skolen. Sammen med sin søster Marie Nielsen også kaldet “Fru Født” endte de begge med at blive nogle af skolen store profiler. Men det er en helt anden historie …

Peter Andreas Dissing

”Ungdommen kan gøre fordring på at få indblik i fædrenes (fortidens) liv. Det liv, fædrene (fortiderne) har levet, lever også vi. Der er en sammenhæng i menneskeslægtens levnedsløb. Det er skolens opgave i store træk at sætte de unge ind i det liv, fædrene (fortiderne) har levet, således at de senere med udbytte kan læse på egen hånd.

Ungdommen kan også forlange at få lys over fremtiden. Fremtiden gror af nutiden. Den jordbund, vi sænker vort hjerte og vor sjæl ned i, skal derfor være god. Det, der vokser op, svarer til det, der er sået. Som roden er, således er også toppen. Det synlige er et produkt af det usynlige.

Ungdommen skal bruge sine evner. Når vi udvikler de evner, vi har, og kommer til at føle, at der er liv i os, kommer vi aldrig til at længes efter det store ‘Ingenting’, men vi kommer til at længes efter det store og skønne.” (Jens Lund)

Disse ord var bla. en inspirationskilde for Dissing, da han i 1903 i en alder af blot 29 år, købte Realskolen.

Jens Lund, forstander på Vejstrup Højskole, hvor Dissing var elev, var en stor inspirationskilde for den 17 ½ årige Dissing, der hver formiddag på højskolen lyttede til hans foredrag. Her gjorde Dissing sig notater, som han senere samlede i et hæfte/bog der endte med at blive en ’kvadratisk’ bog på 240 sider – bogen er desværre på nuværende tidspunkt forsvundet.

***

Skolebestyrer P. A. Dissing modtog første gang Kong Christian X på skolen mandag den 1. oktober 1923. Han skriver i sin selvbiografi:

”Hans Majestæt Kongen og Hendes Majestæt Dronningen havde været i Bogense i Anledning af Indvielsen af Byens nye Raadhus, og på tilbagevejen til Odense, hvor Kongeskibet laa, kørte Majestæterne tillige med Hans Kongelige Højhed Prins Knud gennem Otterup, hvor der gjordes ophold. Det var kun med én times varsel, at modtagelsen af Majestæterne fandt sted. Jeg holdt en kort Velkomsttale og udbragte et kraftigt besvaret Leve for Majestæterne. Kongen steg ud af sit Automobil og hilste paa adskillige mennesker og smaapiger overrakte Dronningen smukke blomster.”

Anden gang Dissing hilste på Kongen kommer vi tilbage til senere …

Tredje gang Dissing mødte Majestæterne var mandag den 31. august 1925, hvor Kongen og Dronningen aflagde et besøg på Nordfyn og gjorde et kort ophold i Otterup. Dissing beskriver blandt andet mødet sådan:

”Ved middagstid passerede Kongen og Dronningen med Følge gennem Bogense By uden dog at gøre Ophold. Der gjordes et kort Ophold paa en times tid til Gyldensteen. Ved 16.30 Tiden kom Kongeparret kørende. Da Bilerne standsede, tog jeg Ordet og bød Kongen og Dronningen velkommen til Otterup, og der blev udbragt et kraftigt besvaret nifoldigt Hurra for Kongeparret. Kongen takkede for den venlige Modtagelse, hvorefter Kongen og Dronningen hilste på den gamle Veteran Anders. Christiansen fra Klintebjerg …”

Og hvordan var det så lige med besøg nummer to? Jo, ser du. Mandag den 13. juli 1925 drog Dissing til København. Han skriver i sin selvbiografi:

”Kongen gav denne nævnte Dag (mandag den 13. juli 1925) offentlig Audiens paa Christiansborg, og jeg søgte Audiens for at takke for min Udnævnelse til Ridder af Dannebrog. Udnævnelsen af Ridder af Dannebrog fandt sted den 14. Maj 1925.” (Dissing var lige fyldt 51 år den 24. marts) Dissing skriver videre: ”Audiensen varede lidt over fem minutter.” (Dette er Dissings fulde beskrivelse af mødet!)

Det bemærkelsesværdige i hans beskrivelser af møderne med Kongeparret, både det første og tredje, er, at han her beskriver meget nøje hans observationer (vi har forkortet beskrivelserne af møderne her på siden) Hvorimod hans audiens og Ridder af Dannebrog kun fylder et par linjer i selvbiografien. Men sådan var Dissing – med begge ben solidt plantet i den Danske muld.

Marie Dissing - 'Fru Født'

Skolen har gennem tiden haft nogle markante personligheder. Marie Nielsen, født Dissing eller slet og ret ’Fru Født’ blandt folkeviddet i Otterup, var den største af dem.

Da Maries bror Peter Andreas Dissing købte Realskolen i 1903 flyttede hun med, hvor hun huserede som husbestyrerinde og ’ufaglært, men med et naturtalent’- lærerinde. Da hun blev gift i 1906 med isenkræmmer Aage Nielsen, fortsatte hun sin leben som lærerinde og førte hvert år sine elever op til eksamen.

Aage Nielsens isenkræmmer lå på hjørnet af Stationsvej (nu Jernbanegade) Til højre for isenkræmmeren lå et lille stråtækt hus. Her boede Marie og Aage og deres seks børn.

Marie interesserede sig meget for politik, samfund og kvinders rettigheder (eller mangel på samme) Hun var foruden lærerinde også medlem af Hjælpekassen, der havde det formål at yde midlertidig hjælp, samt medlem af Værgerådet og sognerådet i Otterup. Hun var formand for ‘Børnehjemmet’ og oprettede Spædbørns- og Mødrehjemmet, der åbnede på Herregården Nislevgaard i 1926. Hjemmet var den første af slagsen på Fyn og blev udelukkende drevet som et privatforetagende. Marie var også drivkraften bag Dansk Kvindesamfunds afdeling i Otterup. Da afdelingen åbnede i 1910, blev hun også dens første og mangeårige formand.

Selv ikke ved 2. Verdenskrigs begyndelse i 1940 kunne noget stoppe den socialt engagerede Marie. Håndarbejdstimerne på skolen blev blandt andet brugt til at strikke sokker og huer til de frysende finner, hvor Vinterkrigen mod Sovjetunionen var på sit højeste. Marie leverede selv en del af garnet, andre havde med hjemmefra. Strikkeriet stod på i flere måneder, og det lykkedes at sende en del af produkterne af sted til de trængende. Jo, jo, Marie havde nok at se til!

Hun var en ivrig hjælper under frihedskampen, hvor hun hjalp med at skaffe jøder, især jødiske børn, også tyske jøder, hvis forældre var blevet skudt af tyskerne, til Sverige. Det var et problem at få jøder fra Fyn til Sjælland med færgen, der altid var fyldt med tyskere. Inden afgang mod Storebælt havde man ’opbevaret’ børnene hos lokale naboer og på skolen. Marie havde bedt sin ældste datter Elisabeth om at rejse med dem. Elisabeth, der var bange af natur, nægtede at tage turen med færgen. Marie havde derefter i et bestemt tonefald beordret sin datter, da hun selv var for gammel til at gå for at være mor til børnene, tage turen over Storebælt – bange eller ej!! Da Marie var en meget myndig person, også over for sine børn, turde Elisabeth ikke andet – hun var alligevel mere bange for sin mor end for tyskerne!

Historien bag navnet ’Fru Født’ er ganske kort. Da Marie i 1906 giftede sig med Aage og fik derfor navnet Nielsen var hun ikke helt tilfreds. Marie var tilsyneladende ikke selv i tvivl om, at hun havde indgået ægteskab under sin stand, for hun underskrev sig altid ”Marie Nielsen, født Dissing”. Det var i folkemunde for lang en ’titel’ og det endte med at hun blev kaldt ’Fru Født’ i stedet for.

Svend Jensen

Tekst

Skolens bygninger

Hovedbygningen

Den 17. september 1895 indviede man den færdige skolebygning ved et møde på skolen. Byggeudvalgets formand, Lærer Vestergaard, Provst Balslev, Forstander Zinn og Pastor Lose holdt taler.

Den 30. april 1895 blev Grundstenen til Den Nye Skolebygning nedlagt ved en lille højtidelighed, hvor Pastor Lose og Forstander Zinn nedlagde 1. og 2. sten. På grunden i det nordvestlige hjørne af bygningen nedlagde man samtidig et dokument, der beskrev en beretning om skolens historie, bestyrelsens-, byggeudvalgets- og håndværkernes navne samt følgende vers:

Der er ret aldrig saa lidet et Frø,

som falder i sorten Muld,

det skal dog ikke i Jorden dø,

men spire saa underfuld.

Der saas ret aldrig et Korn i Vang,

naar kun Vorherre det vil,

det skal dog bære sin Frugt en Gang,

alt som dets Kræfter er til.

Traditioner

Fredagskaffe for nuværende og tidligere personale foregår første fredag i hver måned. Her mødes personale, nuværende samt tidligere ansatte, til en sludder om bla. gamle dage på skolen. En rig mulighed for at lære skolens traditioner at kende.

Idrætsdagen er næsten altid blevet afholdt først i september. Alle skolens elever stiller klassevis op i skolegården. Derefter går vi mod stadion med skolens fane fra 1982 i spidsen.

Før 1982, var det skolens to ældste faner fra hhv. 1924 og 1934 der var i spidsen når vi drog mod stadion. Men på et tidspunkt blev vi klar over, at de gamle faner ikke kunne holde til den tur mere. Derfor søgte vi Danmarks Samfundet om en ny fane. Fanen modtog vi i Den fynske Landsby den 1. juni 1982.

Festligt har det altid været, når vi skulle til idrætsdag. Der har været år, hvor vi har haft sækkepibemusik eller violinmusik i spidsen! På stadion starter vi med fælles opvarmning. Derefter gå vi til de forskellige idrætsaktiviteter. Vores forældre har altid støttet op omkring vores arrangement, og mange er flittige hjælpere på selv dagen.

Emneuger eller klassens uge er næsten altid ugen op til skolefesten. Hvert andet år er alle skolens elever med i opgaver omkring et bestemt emne, f.eks. Mexico, stavnsbåndets ophævelse, klima osv. Hvert andet år er det klassens uge. Klasserne er på mange forskellige niveauer fagligt, og enkelte emner egner sig bedre i klassesammenhæng. Det er også denne uge hvor 9. klasse øver intenst på deres komedie.

Rigtig mange af emneugerne/klassens uger munder ud i udstillinger og optrædener af forskellig art.

Årsfesten som skolefesten i begyndelsen blev kaldt, var årets begivenhed med skolekomedie, leg og dans. Oprindelsen til skolefesten fortoner sig i skolehistoriens dunkelhed. De første, foregik i skolens gymnastiksal der på grund af pladsmangel blev afholdt over 2 dage. Den ene aften var for de store elever og den anden aften for de yngste elever. Forældrene var også indbudt til festen. Men forholdene var ikke særlig ’gunstige’, fordi der var ikke nogen scene.

På et tidspunkt flyttede festen til Otterup Kro, hvor der blev opført skuespil af Heiberg, Drachmann og andre store forfattere, og kostumerne blev hentet fra selve Odense Teater! Årsfesten på Kroen bestod, foruden forudbestilt smørrebrød, af en fejende indmarch med Realklassen forrest og den obligatoriske Rheinländerpolka med den partner, man nu havde fået tildelt af skoleinspektøren dagen i forvejen. Ingen polka, ingen årsfest! I 1970’erne flyttede skolefesten til Otterup Hotel. Her var der en stor scene, og der var mere plads i hotellets sal.

Omkring 1980 opstod ideen om at holde skolefesten i Otteruphallen. Nu var det 9. klasse, der havde overtaget opgaven med at spille komedie, og det var oplagt, at det var deres forældre, der hjalp til med kulisser, scene osv. Det var nye tider. Både på godt og ondt. Nogle år kneb det, på grund af energikrisen i 1980’erne, med varme og strøm i Hallen – andre år var komedien for lang – andre gange for kort! Og så har der været år hvor det hele bare virkede efter planen.

Helhedsindtrykket har heldigvis gjort, at forældrene har bakket op om skolefesterne, og har været utroligt engagerede i både anskaffelse af kostumer og kulisser.

Det har altid været vigtigt for skolen, at man en gang om året har en fælles fest. Det giver en mulighed for sammenhold i ”familien” på Otterup Realskole.

Motionsdagen ligger altid fredagen før efterårsferien. Det har den gjort de sidste 40 år. Det er en dag vi ser som vigtig for vores arbejde med eleverne. Det sociale og fysiske velvære fylder en stor del den dag, og det betyder eleverne får nogle gode relationer til hinanden.

Juleklip

Luciaaften

Nissespil i 3. klasse

Sidste dag før Juleferien

Fastelavn

Forårsfest i 0. klasse

Aktivitetsdag

Dimission